Beskrivelse
Et billigere alternativ til 650’eren, men med PRÆCIS samme motorstørrelse og power. Det vil sige, at denne blender også kan opvarme ved ren og skær friktion.
Blendtec Total Blender’en har masser af funktioner, holdbarhed og anvendelighed pakket ned i et enkelt design.
6 programmer: smoothie, dej, suppe, juice, is og isterninger.
Den er udstyret med en kraftig 2-hestekræfters motor, og er nem at gøre ren med sine indkapslede trykknapper. Den har dog ikke touch-screen som 650’eren (største forskel på de to blendere).
Find mine how-to videoer på Instagram.
Blendtec twisterkande
Denne kande er helt vildt god til klæge sager, såsom humus, nutella eller din egen hjemmelavede pesto – eller babymos.
Den er også velegnet, hvis du skal lave små portioner af for eksempel gulerodscreme, baba ganoush, varm bearnaise sauce eller is!
Twister-beholderen er rund indvendigt og har en top, som du drejer rundt mens blenderen kører. Dette gør, at kanterne skrabes fri og fødevarerne foldes ned til hammeren, så de kan suges ned og blendes videre i stedet for at sætte sig på kanterne.
Udover Twisterkanden følger der også et almindeligt låg (til de små portioner) og en skraber med.
Den har Blendtecs overlegne motor og den medfølgende Wildside+ beholder rummer 2,6 liter og har Blendtecs berømte knivsæt.
Blendtecs knivsæt har faktisk slet ikke et skarpt skær, da motoren er stærk nok i sig selv til at kunne findele uden hjælp fra en kniv. Dette er er særligt smart da dermed ikke er knivblade i blenderen, som kan blive sløve med årene.
Du vil derfor altid have glæde af den højeste kvalitet mange år frem – netop på grund af den effektive blendning fra de små hamre, som er en del af Blendtec’s særlige teknologi.